Har desværre ikke haft mulighed for at deltage i workshop denne uge. Der kom lige en syg lille dreng og en biblioteksorientering som 1. prioritet. Men messenger er installeret .....derhjemme.
Fordelen, som jeg oplever messenger, er at man jo kan se om folk er tilstede, og derfor også forvente svar med det samme. Det kan man ikke på samme måde på mail. Men man skal lære at administrere at 'være på'. Og der kunne vi måske lære noget af vores unger. Jeg må indrømme at jeg flere gange har påpeget det uhensigtmæssige i at have messenger, mobilsms, facebook m.m. åben når lektierne skal laves. For hvordan er det muligt at koncentrere sig i det kaos af information der hele tiden trænger sig på med ønsket om svar. Jeg har stadig svært ved at forstå at det kan lade sig gøre. Men det kan det! Drengen beviser det gang på gang. Og så længe det går så godt, prøver jeg at holde mine bekymringer for mig selv. Lidt af en øvelse :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Kære Maria,
Du har helt ret - det er et spørgsmål om øvelse. Man vænner sig til at screene henvendelser på facebook og messenger efterhånden som man har brugt det i nogen tid. Ellers bliver det hurtigt en tidssluger på linje med computerspil.
For mig er der en tommelfingerregel med kun at hoppe ind et par gange på en dag på facebook, med mindre man venter på et vigtigt svar.
Ligeledes er det med messenger - det kan være ret distraherende at der hele tiden kommer et vink fra en ven, hvis man sidder og arbejder - men det gør der heller ikke - der er noget som hedder messengeretikette, får man ikke svar indenfor et par minutter har vedkommende ikke tid - eller er ikke ved computeren - og så venter man til man får svar.
Tit aftaler jeg også med vennerne hvis jeg er midt i noget, at vi kan hoppe på en time senere og snakke - det er de altid med på - om de så sidder på arbejde, hjemme eller i udlandet.
Pyha - langt indlæg, men jeg synes lige det var vigtigt at pointere det med at etikette kommer med jævnligt brug ikke ved sporadisk ditto ;o)
Du har helt ret. Det kræver tid og lidt tålmodighed at lære de forskellige medier at kende og deres 'spilleregler'. Og dér bliver jeg i den grad overgået af sønnen. Men det er nu også helt ok. Helt fint at være nogenlunde med og vide hvad de taler om ;)
Send en kommentar