mandag den 14. juli 2008

Ferieblog


Så står ferien for døren, og i den anledning har jeg oprettet en lille ferieblog. Det er vores hensigt at forsøge at skrive lidt undervejs, så familie og venner kan følge lidt med.
Rigtig god sommer!

søndag den 15. juni 2008

Sommer


Så er der igen gået alt for lang tid siden jeg sidst skrev lidt på bloggen.
Den blev jo oprettet i forbindelse med bibl. projektet 23 ting, og da projektet stoppede,- stoppede mit skriveri på bloggen så også.
Men,- stærkt inspireret af gode venners aktive blogskriblerier, tænker jeg at den måske kan bruges til lidt ferieblogging. Så jeg vender tilbage med nyt, når ferien sætter i gang i juli.
Indtil da satser jeg på at det gode sommervejr sætter ind igen, så vi kan få de skønne strandture tilbage.
Billedet er af Oliver der spiller Diablo, en tidlig søndag morgen på Amager strand.

onsdag den 6. februar 2008

Mange gange dårlig samvittighed

Ja, så gik der jo faktisk en hel måned før end jeg fik taget mig sammen til at skrive lidt igen. Men jeg kan se, efter en hurtig surfen på andres blogs (hedder det det?) at jeg ikke er alene om at have forsømt det lidt. Men sådan er det nok tit med projekter som disse. Det kræver en del at holde dampen oppe, selvom Carsten herude flot holder fast og leverer det han skal for at holde det kørende.
I vores team har vi kunnet sige velkommen til Jacob. Vi har glædet os meget til han skulle starte og jeg fornemmer at det er gensidigt, så det kan jo næsten kun gå godt.
Men de 23 ting er det ikke blevet så meget til de sidste par uger. Måske også fordi ingen har kunne få min arbejds pc og creative til rigtigt at fungere sammen.
Men jeg følger med, så godt jeg kan.

fredag den 4. januar 2008

I gang igen- nu med zen...

Så er hverdagen igang igen og de 23 ting er (næsten ) også på banen igen.
Selv om mp3 dyret for lang tid siden blev introduceret derhjemme. Og selv om der har været mange forskellige af slagsen, og alle familemedlemmerne nu er ekviperet med en ipod, så vakte det alligevel en del interesse da mor kom hjem med 'zen'.
Simon (min ældste) og jeg gennemgik sammen alle dens muligheder - og begrænsninger. Det var hyggeligt. Og nu har jeg så også fået nogle af hans yndlings numre lagt på. En kort sammenligning med ipod'en; Zen'en kan optage lyd og afspille radio. Det kan min dejlige ipod ikke. Til gengæld er både lyd og billede en del bedre på min ipod. Og så kan ipod'en bruges på både mac og pc. Zen'en kan ikke lide min mac :(
Glæder mig til at kunne bruge den på arbejdet, og ser derfor frem til Carstens gode brugermanual på mandag. God weekend!

fredag den 21. december 2007

God jul og godt 2008!

Herfra min lille blog vil jeg gerne ønske alle gode kollegaer og samarbejdspartnere en rigtig god jul og et godt 2008. Jeg ser frem til det nye år og hvad det måtte bringe.

fredag den 14. december 2007

Foto- på flere måder

Både Picasa og Flickr er blevet flittigt brugt i vores lille hjem. Derfor var denne uges 'ting' lidt lettere at nå :)
Flickr har vi især brugt når vi har haft fotos fra skole eller håndbold som kunne deles med andre forældre uden de brugte plads på vores egen server.
 De nyeste billeder fra Olivers lilleput kamp kan man således se her på flickr.
Det lille diasshow til højre er også fotos lagt på Flickr.
Og skulle man have lyst til lidt tidsfordriv kan man lege lidt med Simon's (min ældste søn på 14) nyeste lille spil 'gravity'.

God weekend til alle!
Min skal bl.a. stå på juletræsfældning + søndagsvagt.

mandag den 10. december 2007

Tid til eftertanke

I denne fortravlede julemåned, hvor det kan være svært at stoppe op og huske julefreden og juleglæden, blev jeg gjort opmærksom på denne video.
Så bliver man lidt stille..... ydmyg og taknemmelig.
Se den på youtube

søndag den 9. december 2007

Juleeventyr

Nissedreng havde lagt sig til at sove. Han var træt af dagens drillerier. Hans nyeste påfund var at trylle den nye hvide legeting de havde fået på biblioteket,- der hvor børnene var, i stykker, for så i næste øjeblik at trylle den i orden igen. Han morede sig kosteligt over hvor meget ballade sådan et enkelt lille drilletryl kunne skabe. Det gav rigtig mange af menneskene ekstra arbejde. Men nu var han altså blevet træt og havde lagt sig til at sove i en kasse, der var fyldt med blomster på snor. Han borede sig godt ned i kassen, tog nogle af blomsterne over sig som dyne og dække.

Brat vågnede han. Det rykkede så sært i kassen. Nissedreng lå helt stille. Da kassen igen blev rolig, bevægede han sig langsomt op og kiggede ud. Han måtte have sovet MEGET længe. For det syn der mødte ham var palmer, blomster og mennesker i sommertøj. Alle gik de rundt med blomsterkranse om halsen. Musik var der også, fremmedartet musik.

Hvor var han?

Hvor er nissedreng? Kommer han nogensinde hjem igen til det trygge arkiv og nissemor? Og ligger der mon også røde breve på palmeøen?

Læs fortsættelsen på Mariannes blog

onsdag den 5. december 2007

Del.icio.us,- måske

Så er næste trin også gennemført. Og som nogle af de andre 23 ting er det noget der kræver tid hvis det virkelig skal gøre nytte. Men jeg kan godt se det smarte,- men tror desværre ikke jeg vil få brugt det :( 
Men godt at kende til det.
Og så er jeg ret imponeret af julehistorien her på TKB. Den må følges....

onsdag den 28. november 2007

Mit helt eget bibliotek

Har nu været inde og oprette mig på Library thing. Kan godt se mulighederne i dette 'værktøj', men for mit utålmodige væsen er det for meget tid der skal bruges, hvis afkastet skal blive brugbart. Men meget imponerende at se alle de flotte samlinger der er blevet kreeret. Også smart at kunne henvise til sin samling via bloggen. Men det har jeg fravalgt. Det ville simpelthen være for sølle. Men godt at lære mere. Ser frem til de næste ting.

torsdag den 22. november 2007

Messenger ...eller ej

Har desværre ikke haft mulighed for at deltage i workshop denne uge. Der kom lige en syg lille dreng og en biblioteksorientering som 1. prioritet. Men messenger er installeret .....derhjemme.
Fordelen, som jeg oplever messenger, er at man jo kan se om folk er tilstede, og derfor også forvente svar med det samme. Det kan man ikke på samme måde på mail. Men man skal lære at administrere at 'være på'. Og der kunne vi måske lære noget af vores unger. Jeg må indrømme at jeg flere gange har påpeget det uhensigtmæssige i at have messenger, mobilsms, facebook m.m. åben når lektierne skal laves. For hvordan er det muligt at koncentrere sig i det kaos af information der hele tiden trænger sig på med ønsket om svar. Jeg har stadig svært ved at forstå at det kan lade sig gøre. Men det kan det! Drengen beviser det gang på gang. Og så længe det går så godt, prøver jeg at holde mine bekymringer for mig selv. Lidt af en øvelse :)

mandag den 12. november 2007

Dag 8 - og to nye i 'familien'

Efter en forrygende start på 23 ting er vi nu kommet til næste etape.
IGoogle er en super god ide. Her kan jeg skabe min helt egen side hvor jeg samler, for mig, relevante informationer. Den køber jeg! Og så er det også nogle fine designs :) Har fundet et der skifter farve i løbet af dagen.
Google reader er det også lykkedes mig at komme på. Men nu mangler jeg bare at få connected de to, så jeg kan få mine feeds vist på min iGoogle side. Håber at nogle af eksperterne kan hjælpe??
Så kære kollegaer,- kast jer også ud i de næste to trin :)

fredag den 9. november 2007

Dag 5

Fredag og fridag.
Men derfor kan man jo godt lige komme forbi bloggen og ROSE. For ros skal der til. Nu alle fra mus og bø er kommet på bloggen. Selv Annette har haft overskud til at hoppe med på de første 2 af de 23 ting. Godt gået!
Rigtig god weekend til alle.

torsdag den 8. november 2007

Dag 4

Stolt kommer jeg hjem og fortæller at nu er mor på bloggen,- og hvad bliver jeg så mødt af?
Min 14 årige som lidt overbærende fortæller at det har han da været et stykke tid nu.
Ja, ja.....Men han blev alligevel lidt imponeret over at jeg har fået lagt både foto og film på. Så lidt point scorede jeg da :)
Ellers ser det da ud til at 'blog-feberen' raser her på TKB. Det er da helt vildt (ja, jeg er københavner så jeg slår stort ud med armene Jens :) så mange der er kommet på bloggen. Håber det holder i hele projektetperioden.

onsdag den 7. november 2007

Dag 3 - nu med film

Så har jeg også lært at sætte en lille film på bloggen :)
Ikke at det er særlig TKB relevant....

Filmen blev jeg præsenteret for på YouTube,- én af de ting det er godt først at få at vide bagefter. Ellers ville den bekymrede mor nok have slået til.

Flot at se den store tilmelding af TKB bloggere!

tirsdag den 6. november 2007

Dag 2

Skal lige vende mig til at komme her forbi.
Dagen i dag er en god dag. Vores nye vikar starter og det er altid godt med nyt 'blod' og energi.
Så velkommen til Anette!

mandag den 5. november 2007

Dag 1

Har lige læst mandagsbrevet og tænker at jeg hellere må få skrevet et lille indlæg på bloggen.
Sidste uge afsluttede jeg det LANGE sikkerhedsrepr. kursus- så nu har jeg bevis på min nye kasket og er parat til at kaste mig over stort som småt i den afdeling.

Jeg ønsker jer alle rigtig god fornøjelse med jeres 23 ting.

onsdag den 31. oktober 2007

Velkommen

Velkommen her på min lille blog.
Nu er jeg klar til de næste 21 ting :)